HVAD ER BIOETHANOL?
ET BIOBRÆNDSTOF PRODUCERET VED FERMENTERING
Bioethanol - et biobrændstof
Bioethanol er en sprit eller alkohol, der er produceret til flere forskellige formål – herunder også brændstof. Bioethanolen fremstilles blandt andet ved fermentering af sukkerstoffer eller stivelsesafgrøder. Det kan være fra let omsættelige sukkerkilder såsom sukkerrør, majs eller fra afgrøder som korn.
I dag har bioethanolen mange anvendelsesmuligheder og bruges bl.a. i brændstof til biler, og kosmetik-, medicin- og fødevareindustrien bruger det i deres produktionsprocesser.
Sidst men ikke mindst, bruges bioethanol også som brændstof til Decoflames biopejse.
Ren Emission
Under brændingen omdannes bioethanolen til vand og dampkuldioxid (CO2). Kuldioxiden absorberes af planter, som optages via fotosyntese og hjælper planten med at vokse. Denne uendelige cyklus med skabelse og forbrænding af energi – på sin vis genanvendelse af energi – gør bioethanolen til et kulstofneutralt brændstof.
Opbevaring og håndtering
Bioethanol er klassificeret som en brandfarlig væske, UN1170, klasse 3 PGII til transport, og det er underlagt forskellige standarder verden over.
Før man tager en Decoflame biopejs i brug, er det vigtigt at sætte sig ind i og overholde disse regler for sikker og lovlig opbevaring, håndtering, påfyldning og brug af brændstoffet.
Det er også afgørende, at bioethanolen opbevares utilgængeligt for børn, og at lokale forskrifter overholdes.
Effektiv Energi
Det er et spritprodukt, som er let-antændeligt og på grund af den rene forbrænding, er der ikke brug for fordyrende omkostninger til aftræk, skorsten og vedligehold.
Bioethanol Vs. Denatureret Bioethanol
I overensstemmelse med forskellige globale regler kan 100% rent bioethanol ikke sælges af hensyn til menneskelig konsumering. Bioethanol er derfor denatureret med forskellige stoffer til detailformål.
Bioethanolen forhandles under navne som Denatureret Ethanol, Methylerede Spiritus, Denatureret Alkohol og lignende.
Bioethanol & Decoflame-pejse
Alle Decoflame biopejse skal betjenes med bioethanol med en renhed på mindst 96,5% og højst 97,5%.
Vi anbefaler brug af Decoflames kvalitetsbioethanol med en alkoholprocent på 96,5%. Se datasheet for detaljer.
Brug af bioethanol med lavere ethanolindhold kan forårsage lugtgener og i værste fald skade din biopejs. Det er også yderst vigtigt, at der ikke er andre tilsætningsstoffer i bioethanolen, såsom duftstoffer og aromaer.